Gode historier og fortællinger

  • Anonym

Jeg går på Rikkes yogahold, bl.a. fordi Rikke har tid til tage hånd om den enkelte. Rikke spørger altid, om vi har nogle særlige behov. Hun lytter og tilrettelægger dagens træning, så den passer til vores dagsform.
I sin tid startede jeg hos Rikke, fordi jeg havde voldsomme iskiassmerter om vinteren. Dem har jeg ikke længere – og jeg er ikke i tvivl om, det er fordi, jeg er fortsat på holdet en gang om ugen. Og stikker smerterne alligevel en sjælden gang næsen frem, så har Rikke i tillæg givet mig nogle øvelser, som jeg gør.

  • Anonym

Jeg har været hos CortsenFys ca. 8 gange hos Mia, og hun har forbedret mit helbred med 100%. Mine arme og mine skuldre var fuldstændig låste, hvilket medførte søvnmangel og inaktivitet. Nu går jeg med armene over hovedet og kan slet ikke "få dem ned igen" Tak Mia

  • Anonym

Jeg har været til behandling hos Brian. Jeg havde egentlig forventet at gå derfra med en blå elastik og et par træningsøvelser på print. Og så endte jeg med at gå derfra med noget helt andet.
Brian "gik til" mig med sine spørgsmål og gav mig ikke mulighed for at smile/ grine /charmere mig udenom. Jeg oplevede, at Brian på en kærlig og omsorgsfuld måde fik sat gang i mange tanker og også et par vigtige samtaler. Det er godt. Det er faktisk rigtig godt.

  • Nikolaj

Jeg har haft et fremragende forløb hos Brian, både individuelt og på knæhold. Udover at være en særdeles dygtig og professionel fysioterapeut, har Brian også været en god støtte og sparringspartner i mit genoptræningsforløb. Brians energi og humørfyldte væsen gør, at en vanskelig periode, som et genoptræningsforløb oftest er, bliver en smule lettere at komme igennem med humøret intakt. Tak.

  • Kirsten Borre Larsen

Jeg har nu gennemført mit GLAiD-forløb og med et resultat, som jeg er meget tilfreds med. Christina har meget dygtigt formået at inspirere mig til at fortsætte med træningen derhjemme. Og så er der for øvrigt en meget venlig atmosfære i receptionen.
Jeg vil anbefale GLAiD til alle med knæproblemer.

  • 53-årig mand fortæller om sine rejsningsproblemer og chokbølgebehandling

Læs fortællingen her...

  • Anonym

Jeg har gået med hovedpine i to år, de sidste par måneder har været ulidelige og stod i vejen for mit studie, arbejde og sociale liv. Med en kombination af fysioterapi og medicin fra min neurolog gik jeg fra daglig hovedpine og migræne tre gange om ugen samt et stort forbrug af smertestillende til mild hovedpine to-tre gange om måneden. Det har været en fantastisk bedring.

  • Freya Sofie Østergaard Olesen

Fik en fantastisk massage. Louise tog godt fat og kom alle spændingerne til livs. Det var som om der blev trykket på "reset" - gav et nyt skud energi til at klare hverdagen. Kan helt klart anbefales!

  • Ingelise

Jeg er nu næsten færdig med et GLA:D-forløb, 6 uger med 2 x 1 times træning under kyndig vejledning af Christina. Jeg kan efter dette forløb næsten ubesværet gå på trapper og har næsten ingen smerter i mit knæ. Sådan så min tilværelse ikke ud før. Dejlig igen at kunne bevæge sig uden at tænke på knæ og smerter.

  • Astrid Stender

Jeg er en kvinde på 78 år med slidgigt (artrose) i mine knæ. Efter et træningsforløb på 12 timer fordelt på seks uger er mine smerter meget mindre. En stor tak til Christina, som har været til stor hjælp i mit træningsforløb med sin store opmuntring.

  • 25-årig mand fortæller om sine rejsningsproblemer og chokbølgebehandling

Læs fortællingen her...