Henvisning

Cortsen Fysioterapi har overenskomst med den offentlige sygesikring. For dig betyder det, at du kan blive behandlet fysioterapeutisk med offentlig tilskud.

Det er rent faktisk dit sundhedskort, også i daglig tale kaldet; ”det gule sygesikringsbevis”, der er din dokumentation for, at du er omfattet af den offentlige danske sygesikring, som gør, at du kan modtage behandling med tilskud.

Såfremt du ønsker behandling med offentligt tilskud, skal din læge udskrive en henvisning. Vores erfaring siger os, at de fleste læger ønsker at se deres patienter til en konsultation inden de udskriver en henvisning.  

Hvor stort er det offentlige tilskud?

Når du har en henvisning fra din læge eller en speciallæge dækker den offentlige sygesikring ca. 40% af beløbet. Der ydes et tilskud per dag til en behandling af 30 minutters varighed. Tjek hvad de forskellige behandlinger koster under vores priser

Hvornår gælder min henvisning fra og hvor længe?

Henvisningen skal aktiveres senest 2 måneder fra den dato, hvor din læge har udstedt den. Det vil sige at din første behandlingsdato ikke må overskride datoen for de 2 måneder. Aktiveres henvisningen ikke, så er den ugyldig. Opdager vi, at det er tilfældet, når du kontakter os, så beder vi dig henvende dig til din læge, så du kan bede om en fornyelse af henvisningen.

Når henvisningen er aktiveret, er den gyldig i 12 måneder fra første behandlingsdato. 

Hvor mange behandlinger kan jeg få?

Vi giver de behandlinger, der er nødvendige. I princippet er der ingen begrænsning i gyldighedsperioden på de 12 måneder.

Hvordan modtager vi henvisningen?

Når din læge har udstedt en henvisning på dig, så lægges den ud på henvisningshotellet. Her kan alle landets fysioterapeuter hente den. Når du kontakter os og ønsker at bestille en tid eller booker online, så sørger vi for at downloade henvisningen, inden du møder. Derfor skal henvisningen senest være os i hænde på behandlingstidspunktet. Er den ikke det, så vil du ikke kunne få tilskud fra den offentlige sygesikring, og prisen for behandlingen vil være en anden. 

Vores sekretærer i receptionen har styr på alle regler, når det gælder behandlinger med offentlig tilskud. De er dygtige til både at visitere og guide dig, så du ikke kommer i klemme, hvis du ønsker behandling med offentligt tilskud.