Impotensbehandling - Erektil Dysfunktion - Rejsningsproblemer

Som en af de få klinikker i Danmark tilbyder vi Fokuseret Chokbølge til Urologiske lidelser, specielt Erektil Dysfunktion.

Det er Steen Cortsen der udfører behandlingen på klinikken. Steen har mere end 14 års erfaring i behandling med Chokbølge til skader i sene- og muskelvæv, og har siden slutningen af 2012 også haft patienter med Erektil Dysfunktion. Behandlingen med Chokbølge er yderst effektiv og er helt uden bivirkninger.

Ultralydsscanning:

Ved første behandling foretages der en Ultralydsscanning for at vurdere evnen til at aktivere og kontrollere muskulaturen i bækkenbunden, og for at vurdere dybden af det væv der skal behandles.

Behandlingen:

Selve behandlingen foregår med fokuseret Chokbølge (ESWT), i diskrete, helt lukkede/aflåste behandlingslokaler.

Der behandles i to områder, mellemkødet (perineum) og på skaftet af penis.
Behandlingen med Chokbølge kan mærkes! Det kan variere fra stikken og prikken til let smerte, men vil være justeret til indenfor patientens smertegrænse.

Det er vigtigt at behandlingen kan mærkes, for udover at danne nye blodkar, også at kunne stimulere nervesystemet og øge behandlingseffektiviteten.

Der er ingen risiko, og ingen kendte bivirkninger ved behandlingen, ud over at man måske kan mærke at det "arbejder" i timerne eller dagene efter.
Et behandlingsforløb består som udgangspunkt af 5 behandlinger. Selve Chokbølgebehandlingen varer ca. 12-15 minutter pr. gang, men der er altid afsat 30 mimutter.

For at kunne evaluere på behandlingen bruger vi et evalueringsskema, som alle patienter bedes besvare og medbringe til 1. behandling.

Evalueringsskemaet kan hentes her 

For yderligere information omkring denne behandling kan Steen Cortsen kontaktes direkte på mobil 24 23 81 25 eller på mail her

 

 

 

Steen Cortsen er medlem af SSSM, ESSM og ISSM