Martin H. Sonne


 

MARTIN HJØLLUND SONNE    Fysioterapeut

Jeg er uddannet fra University College Sjælland i 2006 og har siden arbejdet på en lang række private klinikker. Derudover har jeg haft tilknytning til flere idrætsklubber på divisionsplan. Ved siden af det, har jeg ligeledes foretaget ArbejdsPladsVurderinger (APV) for en del større virksomheder. For dig betyder min brede viden og store erfaring, at jeg hurtigt danner mig et overblik over din situation.

 

Mit mål med behandlingen er at optimere dig og din krop. Jeg arbejder primært manuelt, og du skal forvente at få hjemmeopgaver.

 

Når du kommer med et symptom, så undersøger og lytter jeg til dig, så vi sammen kan finde frem til din problemstilling og til hvilken behandlingsplan, der vil være relevant for dig. Min erfaring siger mig, at problematikken sagtens kan udspringe et helt andet sted fra, end der hvor symptomet viser sig.

 

Jeg bruger akupunkturbehandling som et supplement til min fysioterapeutiske behandling. De fleste af mine patienter responderer positivt på kombinationen af manuel behandling og akupunktur.

 

Det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg i min behandling og går herfra med viden om, hvad næste skridt er, og hvor langt vi er fra målet.