Yogahold

På holdet er der plads til alle - og når jeg siger alle, så mener jeg rent faktisk alle – der deltager raske, kronisk syge, dem der er smidige, dem der er stive som et bræt, for tykke og tynde, for dem der har prøvet det før, og dem der ikke har.

Om holdet

Når du kommer på holdet, vil jeg spørge dig, hvad der driller dig. Det gør jeg fordi den yogaform, jeg primært benytter, har øvelser der specifikt kan afhjælpe forskellige ubalancer lige fra fordøjelsesbesvær og spændingshovedpine til gigt og iskiassmerter.

Det er rigtig nok, at yogaøvelser i udgangspunktet ser ud på en bestemt måde - hvordan du ser ud, når du udfører dem, er i virkeligheden ret uvæsentligt. Det vigtigste er, at dit væv strækker sig de rigtige steder. Hvis du bliver standset i en bevægelse, så er det fordi dit væv er stramt. Pointen med øvelsen er, at dit væv skal strække og give sig, der hvor det vil kunne hjælpe dig.

Jeg vil naturligvis hele tiden udfordre dig en lille smule i forhold til både din balance og din smidighed, så du over tid vil komme længere og længere ud i øvelserne.

Sammensætningen af træningen er, så den matcher dagsformen for både dig og for holdet.

Der er plads til 8 på holdet - det er med vilje ikke større, da jeg vil være sikker på, at jeg kan tage hånd om hver enkelt. Jeg tør godt love dig, at du efter hver time vil gå herfra med noget, du kan bruge.

Praktisk information

Der er omklædningsrum, og ingen badefaciliteter. Deltagelse kræver ikke henvisning fra din læge. Husk at have løst og behageligt tøj på.

Ønsker du at tilmelde dig til holdet eller har du spørgsmål, så kan du enten kontakte mig på mail eller ringe til klinikken på 33 13 33 43.

Holdtider

Fredag fra kl. 11.00 til 12.00.

Pris

Klippekort, 10 gange, kr. 1.000,-

Lidt om mig

Jeg er uddannet kranio-sakral terapeut og afspændingspædagog. Bliver du nysgerrig og har lyst til at læse mere om mig, så kik forbi min profil